Our phone number: RO: 0040768907917

Contact e-mail: contact@rccagrodk.com

Website address: www.RCCAgroDK.com

 
Living and working in Denmark
stats
Our company has over 5915 registered users and over 3050 viable candidates and growing. With over 181 employers, RCC AgroDK guarantees that YOU will get a chance!
"Broen mellem Rumaenien og Danmark!"
Infomunca.ro - locuri de munca in tara si strainatate
Living and working in Denmark

Living and working in Denmark Danmark – et velfærdssamfund


Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved høj økonomisk vækst og en høj levestandard. I Danmark er borgerne sikret økonomisk, for eksempel i forbindelse med sygdom og alderdom.
Når du arbejder i Danmark skal du betale skat til Danmark af din løn. Over skatten betaler du til det danske velfærdssystem fx børnehaver, uddannelse, ældreomsorg, adgang til lægehjælp og hospitaler. Det er velfærdsydelser, som du også får glæde af. Princippet bag det danske velfærdssystem er, at alle borgere har adgang til de sociale ydelser uanset deres sociale baggrund eller oprindelse.

Danskerne taler flere sprog
Som udlænding kan man godt klare sig i Danmark uden at tale dansk fra begyndelsen. Danskerne taler generelt flere fremmedsprog og er glade for at få lejlighed til at bruge dem. Næsten alle danskere taler engelsk, mange taler tysk og en ud af ti danskere taler fransk. Nogle taler også for eksempel spansk eller italiensk.


Gode forhold og udviklingsmuligheder
Dansk virksomhedskultur er præget af en flad struktur og en åben dialog mellem ledelse og medarbejdere og der gøres meget for at sikre et godt arbejdsmiljø. Danske virksomheder byder på gode arbejdsforhold, moderne faciliteter og teknisk udstyr af høj kvalitet. Kompetenceudvikling prioriteres højt, og de fleste virksomheder tilbyder løbende efteruddannelse til deres medarbejdere.

Familie og arbejdsliv – god balance
Ved tidligere undersøgelser har et flertal af udenlandske arbejdstagere i Danmark givet udtryk for at de oplever, at deres livskvalitet stiger i den tid, de bor i Danmark. Denne oplevelse skyldes flere faktorer, men mange fremhæver, at der er en meget positiv balance mellem familie og arbejdsliv i Danmark:
Næsten alle svarer, at deres familier nyder at bo i Danmark
Et flertal mener, at Danmark er et godt sted at opfostre børn
Mange opfatter danske virksomheder som gode til at respektere medarbejdernes familieliv
Der er generelt stor tilfredshed med fritids- og kulturtilbudene i Danmark.

Et trygt land at leve i
Udlændinge der kommer til Danmark fremhæver ofte sikkerhed og tryghed som de vigtigste kendetegn ved landet. Børnene går alene til skole, og selv kendte ledere inden for forretningslivet behøver ikke at omgive sig med sikkerhedsvagter. Landets parlament, Folketinget, er åbent for alle, og det er ikke ualmindeligt at møde ministre på cykel på vej gennem byen. Selv dronningen kan klare sine indkøb i København eller Århus med et minimum af sikkerhedstjeneste.

At dette billede af sikkerhed ikke blot er fiktion, afspejles i statistikken, som viser, at kriminalitetsgraden i Danmark er blandt de laveste i verden.